rod
Dansk
Substantiv
rod fælleskøn
- Den del af en plante, der optager næring. Befinder sig typisk under jorden.
- En uopdragen person.
- Den oprindelige del af noget.
- (matematik) Et tal, der giver et andet tal, når man ganger det med sig sig et antal gange.
Bøjning
Ental ubestemt en rod |
Ental bestemt roden |
Flertal ubestemt rødder |
Flertal bestemt rødderne |
Kilder
- "rod" i Den Danske Ordbog
Substantiv
rod intetkøn
- Når ens ting ikke er lagt på plads, men ligger tilfældige steder.
Bøjning
rod intetkøn (bestemt form rodet, bruges ikke i flertal)