roysningur
Færøsk
Etymologi
Fra oldnordisk rostungr (“‘hvalros’”).
Substantiv
roysningur hankøn
Bøjning
Bøjning | Ental | Flertal | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
Nominativ | roysningur | roysningurin | roysningar | roysningarnir |
Akkusativ | roysning | roysningin | roysningar | roysningarnar |
Dativ | roysningi | roysninginum | roysningum | roysningunum |
Genitiv | roysnings | roysningsins | roysninga | roysninganna |
Kilder
roysninguri Føroysk orðabók