søjle
Dansk
Etymologi
Fra tysk Säule, fra oldhøjtysk sūl, fra urgermansk sprog *sūliz. Kognat med gotisk 𐍃𐌰𐌿𐌻𐍃 (sauls).
Udtale
- IPA: [ˈsʌɪ̯lə].
Substantiv
- (arkitektur) En fritstående, cylindrisk stolpe
- Taget på græske templer hviler typisk på mange søjler.
- Noget som står ret op i luften
- I en raffinaderi står der mange destillations-søjler.
- De lodrette elementer af et regneark eller en matrix.
- Hvis du vil kende totalen af værdierne, må du opsummere dem længs søjlerne.
- (overført) En samfunds-støtte.
- Skattebetalingerne fra de rige er en søjle af velfærdssamfundet.
Bøjning
Bøjning af „søjle“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | søjle | søjlen | søjler | søjlerne |
| genitiv | søjles | søjlens | søjlers | søjlernes |
Afledte termer
Oversættelser
|
|