sejr

Dansk

Substantiv

sejr fælleskøn

1. det at overvinde modstand eller modstandere

Bøjning

Ental ubestemt en sejr

Ental bestemt sejren

Flertal ubestemt sejre

Flertal bestemt sejrene

Etymologi

Fra oldnordisk sigr.

Oversættelser

Engelsk: victory (en) Fransk: victoire (fr) Færøsk: sigur (fo) Græsk: νίκη (el) Islandsk: sigur (is) Italiensk: vittoria (it)

Nederlandsk: overwinning (nl), zege (nl) Spansk: victoria (es) Svensk: seger (sv) Tyrkisk: zafer (tr) Tysk: Sieg (de)