sidde

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk sitja.

Verbum

sidde

1. position hvor man hviler på sin bagdel, ofte på en stol
2. have en bestemt placering
3. (om små dyr såsom fugle, små gnavere og insekter) holde fast om eller være på en flade eller gren.

   Mejsen sidder på kvisten

   Der sidder en flue på væggen

4. (om tøj) tilpasning til kroppen

Bøjning

Imperativ sid

Infinitiv sidde

Præsens sidder

Præteritum sad

Perfektum har siddet

Beslægtede ord og fraser

• siddeplads

Udtryk

• sidde op (i modsætning til at ligge)
• sidde ned (i modsætning til at stå)
• sidde fast (umulig at flytte eller få ud)

Oversættelser

Engelsk: sit (en) Esperanto: sidi (eo) Finsk: istua  (fi) Færøsk: sitja  (fo) Græsk: κάθομαι  (el) Islandsk: sitja  (is)

Nederlandsk: zitten  (nl) Norsk: sitte (no) Polsk: siadać (pl), siedzieć (pl) Svensk: sitta (sv) Tysk: sitzen (de) Vestfrisisk: sitte  (fy)

Kilder

• "sidde" i Den Danske Ordbog