signa

Se også: Signa, signá, signà

Catalansk

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Verbum

signa

1. tredje-person ental præsens indikativ form af signar
2. anden person ental imperativ form af signar

---

Fransk

Udtale

• IPA: (hjælp) /si.ɲa/
• Homofoner: signas, signât

Verbum

signa

1. tredje person ental tidligere historisk form af signer

---

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk signa.

Udtale

• For betydning 1: IPA: (hjælp) /sɪɡna/ eller IPA: (hjælp) /sɪdna/
• For betydning 2 og 3: kun IPA: (hjælp) /sɪɡna/

Verbum

1. at synke om, segne
2. at korse sig; gøre korsets tegn

   hann bað Faðir vár og signaði seg - han bad fadervor og gjorde korsets tegn

3. at velsigne

   Gud signi teg - Gud velsigne dig

Bøjning

• bøjningen, bøjninger … ?

Bøjningen er ukomplet!

Kilder

signai Føroysk orðabók

---

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk signa.

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Verbum

signa

1. at korse sig

---

Latin

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Substantiv

signa

1. nominativ flertalsform af signum
2. akkusativ flertalsform af signum
3. vokativ flertalsform af

signum

Verbum

signā

1. anden person ental nuværende aktiv imperativ af signō

---

Oldnordisk

Etymologi

Dette ords etymologi mangler eller er ufuldstændig. Hvis du kender den, overvej da at hjælpe Wiktionary ved at tilføje den.

Verbum

signa

1. at synke ned
2. at velsigne

Bøjning

• bøjningen, bøjninger … ?

Bøjningen er ukomplet!

Efterkommere

• Færøsk: signa
• Islensk: signa
• Svensk: signa

---

Siciliansk

Etymologi

• For betydning 1: Fra latin sìmia.
• For betydning 2: Dette ords etymologi mangler eller er ufuldstændig. Hvis du kender den, overvej da at hjælpe Wiktionary ved at tilføje den.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈsiɲɲa/
• Orddeling: si·gna

Substantiv

signa (hunkøn)

1. abe
2. knælere

Bøjning

• bøjningen, bøjninger … ?

Bøjningen er ukomplet!

Synonymer

• scimia

---

Spansk

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Verbum

1. tredje person ental præsens indikativ form af signar
2. tredje person ental præsens indikativ form af signarse
3. uformel anden person ental bekræftende nødvendighed form af signar

---

Svensk

Etymologi

Fra oldnordisk signa.

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Verbum

signa

1. at krydse selv
2. (forældet) at velsigne

Bøjning

• bøjningen, bøjninger … ?

Bøjningen er ukomplet!

Synonymer

• Mening 2: välsigna