sjækkel

Dansk

En klassisk u-sjækkel i metal

En snapsjækel i metal i det splejsede ende af et reb

Etymologi

Fra engelsk shackle (“‘lænke’”), oldengelsk sceacul.

Substantiv

sjækkel intetkøn

1. Et redskab til at kunne indhanke et rebs øje eller en hanke til det reb der bærer sjæklen. Sjækler udformes så de lukkes med en bolt eller et snap-element.

Bøjning

    Bøjning af „sjækkel“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sjækkel	sjæklen sjækkelen	sjækler	sjæklerne
genitiv	sjækkels	sjæklens sjækkelens	sjæklers	sjæklernes

Se også

• sjækel (ortografisk variant, særdeles i sammensætte ord)

Beslægtede ord og fraser

faldsjækel kabinhage karabinerhage patentsjækel sjækle snapsjækel softsjækel

splejs skrue-heks svirvel toværkssjækkel øjebolt

Oversættelser

Afrikaans: sluiting (af) Catalansk: grilló (ca) hankøn Engelsk: shackle (en) Fransk: manille (fr) hunkøn Galicisk: grillón (gl) hankøn Islandsk: keðjulás (is) hankøn Nederlandsk: sluiting (nl) hunkøn

Norsk: sjakkel (no) Portugisisk: manilha (pt) hunkøn Spansk: grillete (es) hankøn Svensk: schackel (sv) fælleskøn, snabbschackel  (sv) fælleskøn Tysk: Schäkel (de) hankøn

Kilder

• "sjækkel" i Den Danske Ordbog
• “sjækkel” i Ordbog over det danske Sprog