skinke

Dansk

Etymologi

Fra nederlandsk schinke.

Udtale

• IPA:  /ˈsɡeŋɡə/

Substantiv

skinke fælleskøn

1. En betegnelse for en udskæring af bagpartiet på et svin.

Bøjning

Ental ubestemt en skinke

Ental bestemt skinken

Flertal ubestemt skinker

Flertal bestemt skinkerne

Oversættelser

Engelsk: ham (en) Finsk: kinkku (fi)

Tysk: Schinken (de) hankøn Ungarsk: sonka (hu)