sko
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk skór.
Udtale
Substantiv
sko fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en sko |
Ental bestemt skoen |
Flertal ubestemt sko |
Flertal bestemt skoene |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- "sko" i Den Danske Ordbog
Norsk
Etymologi
Fra oldnordisk skór.[1]
Udtale
Substantiv
sko
Bøjning
Bokmål | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ental ubestemt en sko |
Ental bestemt skoen |
Flertal ubestemt sko |
Flertal bestemt skoene el. skoa |
Nynorsk | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ental ubestemt ein sko |
Ental bestemt skoen |
Flertal ubestemt sko el. skor |
Flertal bestemt skoa el. skorne |
Kilder
Svensk
Udtale
Substantiv
sko fælleskøn
- en sko (fodtøj, hestesko)
- et jernbeslag (på redskab af træ; lignende en hestesko)
Bøjning
Bøjning af sko | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | sko | skon | skor | skorna |
Genitiv | skos | skons | skors | skornas |
Beslægtede ord og fraser
Verbum
sko
- (transitiv og refleksiv) at sætte sko på (en hest, et redskab, sig selv)
- Han bygger sitt hus själv, förfärdigar sina kläder, bakar sitt bröd, brygger sitt öl, smider sin spik, skor sina hästar, förfärdigar sina vagnar
- 1862, Hagberg, översättning av Shakespeare, Kung Johan, II, 2.
- Nu får väl döden sko sin käft med stål
- Passade fötterna se’n i värmande strumpor af svart ull, Skodde sig snabbt, steg opp, tog fårskinnspelsen af väggen,
- (refleksiv) at hensynsløst gjøre fortjenste (tjene penge til at købe sko)
- William hade skott sig på Hörnerska konkursen och var således en »klok» man som åtnjöt aktning och förtroende
- Medan bolag och partiledare skodde sig, voro stadens gator illa stenlagda, smutsiga och dåligt upplysta
Bøjning
- skor, skodde, skott