skude
Dansk
Etymologi
Fra gammeldansk skudhæ, fra oldnordisk skúta (ca. 1130-1140) [1]. Se også middelnedertysk schute eller nyhøjtysk schute.
Substantiv
skude fælleskøn
- (maritim) en båd eller mindre skib, med kun ét dæk, til indenlands transport af varer, dyr og personer.
- (maritim) (nedladende) udtryk for et gammelt skib eller båd der er dårligt vedligeholdt.
- (nedladende) (overført) brugt for at udtrykke tvivl om en organisations fremtid.
- (familiær) (nedladende) betegnelse for en stor kvinde.
- (familiær) (overført) betegnelse for en stor portion mad.
Bøjning
Bøjning af „skude“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | skude | skuden | skuder | skuderne |
| genitiv | skudes | skudens | skuders | skudernes |
Synonymer
- dødssejler (2)
Beslægtede ord og fraser
- forlade den synkende skude (2, 3)
- rette skuden op (2, 3)
Oversættelser
|
|