slitage

Dansk

Substantiv

slitage

1. en tings tidsbestemte modstandsdygtighed overfor slid og skade

   Sælgeren fortalte ham, at kedeldragten havde en slitage på omtrent syv år

Oversættelser

Engelsk: wear  (en) Italiensk: usura  (it) hunkøn Portugisisk: desgaste  (pt) hankøn

Kilder

• "slitage" i Den Danske Ordbog