Dansk

Etymologi

stand +‎ plads

Substantiv

standplads fælleskøn

  1. (luftfart, lufthavn) markeret areal hvor et fly parkeres for at blive læsset og læsset af

Bøjning

Ental ubestemt
en standplads
Ental bestemt
standpladsen
Flertal ubestemt
standpladser
Flertal bestemt
standpladserne

Synonymer

Oversættelser

Kilder