tandstikker

tandstikkere

Dansk

Etymologi

tand +‎ stikker

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈtænˌsdeɡɔ/

Substantiv

tandstikker fælleskøn

1. Lille, tynd og spids pind.

Bøjning

Ental ubestemt en tandstikker

Ental bestemt tandstikkeren

Flertal ubestemt tandstikkere

Flertal bestemt tandstikkerne

Oversættelser

Engelsk: toothpick (en) Italiensk:  stuzzicadenti (it) Nederlandsk: tandenstoker (nl) Norsk bokmål: tannpirker (nb) hankøn

Portugisisk: palito (pt) hankøn Russisk: зубочистка (ru) hunkøn Svensk: tandpetare (sv) fælleskøn Tysk: Zahnstocher (de) hankøn

Kilder

• "stikker" i Den Danske Ordbog