tin

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk tin.

Substantiv

tin intetkøn

1. blødt sølvhvidt metal med det kemiske symbol Sn og grundstof nr. 50 i det periodiske system

Bøjning

tin intetkøn (bestemt form tinnet, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• tinsoldat
• stanniol

Oversættelser

Engelsk: tin  (en) Fransk: étain  (fr) Græsk: κασσίτερος  (el) Hebræisk: בדיל  (he) Italiensk: stagno  (it) Nederlandsk: tin  (nl)

Portugisisk: estanho  (pt) Russisk: олово  (ru) intetkøn, станнум  (ru) hankøn Spansk: estaño  (es) Svensk: tenn  (sv) Tysk: Zinn  (de)

Kilder

• "tin" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Grundstof
Sn	Forrige: indium (In)
	Næste: antimony (Sb)

Substantiv

tin

1. tin

Kilder

„tin“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Grundstof
Sn	Forrige: indium (In)
	Næste: antimoon (Sb)

Substantiv

tin intetkøn

1. tin

Bøjning

Best. Ental het tin

Ental diminutiv  ―

Flertal  ―

Flertal diminutiv  ―

Kilder

„tin“ i vanDale woordenboek