torn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk þorn.

Substantiv

torn fælleskøn

1. hård spids udvækst på plante

Bøjning

Ental ubestemt en torn

Ental bestemt tornen

Flertal ubestemt torne

Flertal bestemt tornene

Oversættelser

Fransk: aiguillon (fr) hankøn, épine  (fr) hunkøn

Kurdisk: istirî (ku) hankøn

Kilder

• "torn" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Substantiv

torn

1. torn
2. tårn

Kilder

torni Føroysk orðabók

Svensk

Substantiv

torn intetkøn

1. tårn

Bøjning

Bøjning af torn	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	torn	tornet	torn	tornen
Genitiv	torns	tornets	torns	tornens

Beslægtede ord og fraser

dubbeltorn hopptorn kyrktorn vattentorn tornkvarn tornrum

tornfalk tornkammare tornklocka tornspira tvillingtorn utsiktstorn

Kilder

• „torn“ i Lexin