trio

Dansk

Substantiv

trio fælleskøn

1. En gruppe på tre personer.

Bøjning

Ental ubestemt en trio

Ental bestemt trioen

Flertal ubestemt trioer

Flertal bestemt trioerne

Beslægtede ord og fraser

• duo
• duet
• kvartet
• kvintet
• sekstet
• septet
• oktet

Kilder

• "trio" i Den Danske Ordbog