tumme

Svensk

Substantiv

tumme fælleskøn

1. en tommel, en tommelfinger

Bøjning

Bøjning af tumme	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	tumme	tummen	tummar	tummarna
Genitiv	tummes	tummens	tummars	tummarnas

Beslægtede ord og fraser

få tummen ur hålla tummarna tum tumavtryck tumgrepp tumhandske tumma tummare tummeliten

tummen mitt i handen tummis tumnagel tumning tumregel tumsbred tumsbredd tumshög

tumskruv tumslång tumstjock tumstock tumsugare tumtal tumvante tumveck

Kilder

• tumme i Svenska Akademiens ordbok