tusk

Dansk

Substantiv

tusk intetkøn

1. byttehandel; tuskhandel

Bøjning

tusk fælleskøn (bestemt form tusket, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• tuske

Kilder

• "tusk" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈtʌsk/

Substantiv

tusk (flertal: tusks)

1. stødtand

Verbum

tusk

1. støde
2. stange
3. spidde

Bøjning

Præsens tusk

Præteritum tusked

Perfektum tusked

Ing-form tusking

Kilder

• „tusk“ i Oxford Dictionaries

Oldfrisisk

Substantiv

tusk

1. tand

Alternative stavemåder

• tosk

Saterfrisisk

Substantiv

tusk

1. tand