Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
ulejlighed
Sprog
Overvåg
Redigér
Dansk
Substantiv
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
[uˈlɑjˀliˌheðˀ]
ulejlighed
fælleskøn
Besvær eller forstyrrelse, man kan forårsage for en anden person ved at kræve deres tid, opmærksomhed eller indsats.