ultimatum
Dansk
Substantiv
ultimatum intetkøn
- et ufravigeligt krav med trussel om repressalier hvis det ikke opfyldes
Bøjning
Ental ubestemt et ultimatum |
Ental bestemt ultimatummet |
Flertal ubestemt ultimatummer |
Flertal bestemt ultimatummerne |
Etymologi
Fra vulgærlatin ultimatum, af latin ultimus ("sidst")
Oversættelser
|
|
Engelsk
Substantiv
ultimatum
Fransk
Substantiv
ultimatum hankøn
Nederlandsk
Substantiv
ultimatum intetkøn
Svensk
Substantiv
ultimatum intetkøn
- et ultimatum
Bøjning
Bøjning af ultimatum | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
intetkøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | ultimatum | ultimatumet | ultimatum | ultimatumen |
Genitiv | ultimatums | ultimatumets | ultimatums | ultimatumens |