vidne
Dansk
Substantiv
vidne intetkøn
- person der giver oplysninger om noget/nogen i en retssag
Bøjning
Bøjning af „vidne“
intetkøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | vidne | vidnet | vidner | vidnerne |
genitiv | vidnes | vidnets | vidners | vidnernes |
Etymologi
Fra oldnordisk vitni.
Oversættelser
|
|
Verbum
vidne
- aflægge vidneforklaring
Bøjning
Imperativ vidn |
Infinitiv vidne |
Præsens vidner |
Præteritum vidnede |
Perfektum har vidnet |
Oversættelser
|
|