Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
vier
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Dansk
1.1
Substantiv
1.2
Verbum
2
Nederlandsk
2.1
Udtale
2.2
Mængdetal
2.3
Substantiv
2.3.1
Bøjning
2.4
Kilder
3
Tysk
3.1
Etymologi
3.2
Udtale
3.3
Mængdetal
3.3.1
Beslægtede ord og fraser
3.4
Kilder
Dansk
Substantiv
vier
Flertal ubestemt af
vi
Verbum
vier
Præsens af
vie
Nederlandsk
Udtale
Audio
(
fil
)
IPA
:
(
hjælp
)
/vir/
Mængdetal på nederlandsk
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
30
40
50
60
70
80
90
100
10
3
10
4
10
6
10
9
10
12
10
15
10
18
10
21
10
24
10
27
Mængdetal
vier
(mængdetal)
:
fire
tal før:
drie
tal efter:
vijf
ordenstal:
vierde
Substantiv
vier
Cifferet 4
Bøjning
Best. Ental
de
vier
Ental
diminutiv
viertje
Flertal
vieren
Flertal
diminutiv
viertjes
Kilder
„
vier
“ i vanDale woordenboek
Tysk
Etymologi
Fra
oldhøjtysk
fior
.
[
1
]
Udtale
Audio
(
fil
)
IPA
:
(
hjælp
)
/fiːɐ̯/
Mængdetal
Mængdetal på tysk
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
30
40
50
60
70
80
90
100
10
3
vier
fire
Er ist
vier
Jahre alt.
Han er
fire
år gammel.
Beslægtede ord og fraser
ordenstal:
vierte
Kilder
↑
„
vier
“ i
Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache