vig

Dansk

Substantiv

vig fælleskøn

1. en lille bugt

Bøjning

Ental ubestemt en vig

Ental bestemt vigen

Flertal ubestemt vige

Flertal bestemt vigene

Etymologi

Fra oldnordisk vík.

Oversættelser

Fransk: anse  (fr) hunkøn, crique  (fr) hunkøn Færøsk: vík  (fo) hunkøn

Islandsk: vík  (is) hunkøn

Verbum

Skilt med "Cyklist vig for gående" i betydningen: personer der kører på cykel skal tage hensyn til og gøre plads for personer på gåben.

vig

1. Bydeform af at vige

Kilder

• "vig" i Den Danske Ordbog