vigepligt
Dansk
Etymologi
Substantiv
vigepligt fælleskøn
- En pligt til at vente på, at andre, der har forkørselsret er kommet forbi.
Bøjning
Ental ubestemt en vigepligt |
Ental bestemt vigepligten |
Flertal ubestemt vigepligter |
Flertal bestemt vigepligterne |