virksomhed

Dansk

Etymologi

Fra virksom +‎ -hed.

Substantiv

virksomhed fælleskøn

1. Foretagende som fremstiller og sælger varer eller tjenesteydelser.

   Han opstartede en ny virksomhed.

2. Det at være beskæftiget med noget. Aktivitet.

   Hans virksomhed for vaccinationens indførelse er velkendt.

Bøjning

    Bøjning af „virksomhed“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	virksomhed	virksomheden	virksomheder	virksomhederne
genitiv	virksomheds	virksomhedens	virksomheders	virksomhedernes

Oversættelser

Foretagende

Engelsk: enterprise (en) Fransk: enterprise  (fr) hunkøn Italiensk: impresa  (it) hunkøn

Spansk: empresa  (es) hunkøn Svensk: företag  (sv) intetkøn Tysk: Unternehmen  (de) intetkøn

Kilder

• "virksomhed" i Den Danske Ordbog