Dansk

Adjektiv

vrede

  1. bestemt form og flertal af vred

Substantiv

vrede fælleskøn

  1. stærk følelse som følge af krænkelse, forurettelse eller ondskab

Etymologi

Fra oldnordisk reiði.

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Etymologi

Fra oldnordisk reiði

Oversættelser


Nederlandsk

Substantiv

vrede

  1. fred


Svensk

Substantiv

vrede fælleskøn

  1. vrede
    Vredens druvor (John Steinbeck)
    Vredens druer

Bøjning

Bøjning af vrede Ental Utællelig
Common Ubestemt Bestemt
Nominativ vrede vreden
Genitiv vredes vredens

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Kilder