Tysk

Etymologi

weg- +‎ gehen[1]

Udtale

Verbum

weggehen

  1. at gå bort

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
geh weg/præteritum: ging weg sein weggegangen weggehend


Kilder

  1. weggehen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache