Tysk

Etymologi

weg- +‎ werfen[1]

Udtale

Verbum

wegwerfen

  1. at kaste bort

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
werf weg/præteritum: warf weg sein weggeworfen wegwerfend


Kilder

  1. wegwerfen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache