çon

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *çṓhti, beslægtet med sanskrit च्यवते (cyávate).

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /t͡ʃʰoːn/
  • (Milan) IPA:  /t͡ʃʰuːn/
    • (Centralanatolien) IPA:  /t͡ʃʰuːn/
  • (Hakkari) IPA:  /t͡ʃʰoːn/
    • (Bahdinan) IPA:  /t͡ʃʰoːn/
  • (Soran) IPA:  /t͡ʃʰuːn/

Verbum

çon (چون) (rod -ç-)

1. gå, tage, rejse, køre, sejle, flyve, bevæge sig til et sted eller aktivitet

   Here; herin; meçe; meçin.

   Gå du; gå I; gå du ikke; gå I ikke.

   bi peyayî çon

   gå til fods

   bi siwarî çon

   ride på hesteryg

   bi behrî çon

   rejse ad søvejen

   Ê boyî bo, ê çoyî ço.

   Sket er sket.