Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk ast.[1]

Udtale

Substantiv

Ast hankøn

  1. (biologi) gren

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Ast die Äste
Genitiv des Ast(e)s der Äste
Dativ dem Ast(e) den Ästen
Akkusativ den Ast die Äste

Kilder

  1. Ast“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache