gren

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk grein.

Udtale

• IPA:  /gʀeːʔn/

Substantiv

gren fælleskøn

1. en plantedel.
2. en underafdeling.
3. en under-gren i en struktur af hierarkier.

Bøjning

    Bøjning af „gren“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	gren	grenen	grene	grenene
genitiv	grens	grenens	grenes	grenenes

Afledte termer

• på den grønne gren

Oversættelser

plantedel

Engelsk: branch  (en) Luxembourgsk: Aascht  (lb) hankøn Nederlandsk: tak  (nl)

Skotsk gælisk: geug  (gd) hunkøn Svensk: gren  (sv) fælleskøn Tysk: Ast  (de) hankøn

afdeling

Engelsk: branch  (en)

Tysk: Zweig (de) hankøn