Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk (h)rahho.[1]

Udtale

Substantiv

Rachen hankøn

  1. (anatomi) svælg

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Rachen die Rachen
Genitiv des Rachens der Rachen
Dativ dem Rachen den Rachen
Akkusativ den Rachen die Rachen

Kilder

  1. Rachen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache