svælg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk svelgr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈsvεlˀj/

Substantiv

svælg intetkøn

1. rørformet organ der forbinder munden med spiserøret via struben

Bøjning

Ental ubestemt et svælg

Ental bestemt svælget

Flertal ubestemt svælg

Flertal bestemt svælgene

Oversættelser

Engelsk: throat (en) Finsk: nielu (fi) Nederlandsk: keelholte (nl)

Svensk: svalg  (sv) intetkøn Tysk: Rachen (de) hankøn

Kilder

• "svælg" i Den Danske Ordbog