Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk rant.[1]

Udtale

Substantiv

Rand hankøn

  1. rand

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Rand die Ränder
Genitiv des Rand(e)s der Ränder
Dativ dem Rand(e) den Rändern
Akkusativ den Rand die Ränder

Etymologi 2

Fra engelsk rand.[2]

Substantiv

Rand hankøn

  1. (møntfod) rand

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Rand die Rand, Rands
Genitiv des Rands der Rand, Rands
Dativ dem Rand den Rand, Rands
Akkusativ den Rand die Rand, Rands

Kilder

  1. Rand“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
  2. "Rand" i "Duden"