Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
Sonnenschein
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Tysk
1.1
Etymologi
1.2
Udtale
1.3
Substantiv
1.3.1
Bøjning
1.4
Kilder
Tysk
Etymologi
Sonne
(
“
sol
”
)
+
Schein
(
“
skin
”
)
.
[
1
]
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
/ˈzɔnənʃaɪ̯n/
Substantiv
Sonnenschein
hankøn
(
vejr
)
solskin
Bøjning
Ental
Flertal
Nominativ
der Sonnenschein
—
Genitiv
des Sonnenschein(e)s
—
Dativ
dem Sonnenschein(e)
—
Akkusativ
den Sonnenschein
—
Kilder
↑
„
Sonnenschein
“ i
Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache