vejr

Dansk

Substantiv

vejr intetkøn

1. Den øjeblikkelige tilstand i atmosfæren et sted på Jorden, navnlig med hensyn til vind, skyer, nedbør m.v.

Bøjning

vejr intetkøn (bestemt form vejret, bruges ikke i flertal)

Etymologi

Fra oldnordisk veðr.

Beslægtede ord og fraser

• klima
• haglvejr, regnvejr, snevejr, solskin, solskinsvejr, stormvejr, tøvejr
• vejrudsigt, vejrstation

Oversættelser

Engelsk: weather  (en) Esperanto: vetero  (eo) Fransk: temps  (fr) hankøn, météo  (fr) hunkøn Færøsk: veður  (fo) Græsk: καιρός  (el) Islandsk: veður  (is) Italiensk: tempo  (it) Nederlandsk: weer  (nl) Norsk bokmål: vær  (no) Nynorsk: vêr  (nn)

Oldnordisk: veðr  (non) Portugisisk: tempo  (pt) hankøn Rumænsk: vreme  (ro) hunkøn Russisk: погода  (ru) Slovakisk: počasie  (sk) intetkøn Spansk: tiempo  (es) hankøn Svensk: väder  (sv) intetkøn Tjekkisk: počasí  (cs) intetkøn Tysk: Wetter  (de) intetkøn

Kilder

• "vejr" i Den Danske Ordbog