Nynorsk

Etymologi

Fra oldnordisk veðr.[1]

Udtale

Substantiv

vêr intetkøn

  1. vejr

Bøjning

Nynorsk
Ental ubestemt
eit vêr
Ental bestemt
vêret
Flertal ubestemt
-
Flertal bestemt
-

Kilder

  1. «vêr» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka