Teller
Se også teller
Tysk
Etymologi
Fra middelhøjtysk teller.[1]
Udtale
Substantiv
Teller hankøn
- tallerken
- noget der i form kan minde om en tallerken
- tallerkenfuld (tælleord)
Bøjning
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der Teller | die Teller |
| Genitiv | des Tellers | der Teller |
| Dativ | dem Teller | den Tellern |
| Akkusativ | den Teller | die Teller |