tallerken

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk tallorken.

Substantiv

tallerken fælleskøn

1. flad, oftest rund genstand med opbuet kant til at spise af

Bøjning

Ental ubestemt en tallerken

Ental bestemt tallerkenen

Flertal ubestemt tallerkener

Flertal bestemt tallerkenerne

Beslægtede ord og fraser

• desserttallerken
• paptallerken
• spisetallerken
• suppetallerken

Oversættelser

Engelsk: plate (en) Estisk: taldrik (et) Græsk: πιάτο  (el) intetkøn Nederlandsk: bord (nl)

Norsk: tallerken (no) Svensk: tallrik (sv) Tysk: Teller (de)