abdicere

Dansk

Etymologi

Lånt fra latin abdicare (“‘frasige sig’”).

Udtale

• IPA:  [ɑ̈b̥d̥iˈse̝ˀʌ̟̞̹]

Verbum

abdicere

1. At frasige sig kongelig værdighed eller magt.
   1. (overført): At træde tilbage fra en ledende position.

Eksempler

1. Kongen abdicerede pga. pres fra folket.
   1. Formanden syntes, at det var klogest at abdicere, inden det gik helt galt.

Bøjning

Imperativ abdicer

Infinitiv abdicere

Præsens abdicerer

Præteritum abdicerede

Perfektum har/er abdiceret

Synonymer

• frasige
• træde tilbage (tilbagetræde)

Afledte termer

• abdicering
• abdikation

Oversættelser

Bulgarsk: абдикирам  (bg) Kinesisk: 禪讓  (cmn) eller 禅让  (cmn) (shànràng) (frasige sig tronen), 退位  (cmn) (tuìwèi) eller 退出  (cmn) (tuìchū) (forlade en position) Tjekkisk: abdikovat  (cs) Tysk: abdizieren  (de), abdanken  (de) Græsk: παραιτούμαι  (el) (paretoómay) Spansk: abdicar  (es) Finsk: luopua  (fi) Fransk: abdiquer  (fr) Italiensk: abdicare  (it) Japansk: 退位する  (ja) (たいいする, taii suru)

Nederlandsk: aftreden, troonsafstand doen, abdiceren Norsk:abdisere  (no) Novial: abdika  (nov) Polsk: abdykować  (pl) Portugisisk: abdicar  (pt) Russisk: отрекаться  (ru) (otrekátʹsja) Skabelon:impf, отречься  (ru) (otréčʹsja) Skabelon:pf. (от престола) Serbokroatisk: abdicírati  (sh) Svensk: abdikera  (sv) Vietnamesisk: thoái vị  (vi), từ ngôi  (vi)

Kilder

• "abdicere" i Den Danske Ordbog
• "abdicere" i Retskrivningsordbogen