Dansk

Etymologi

Lånt fra latin abdicare (frasige sig).

Udtale

  • IPA:  [ɑ̈b̥d̥iˈse̝ˀʌ̟̞̹]

Verbum

abdicere

  1. At frasige sig kongelig værdighed eller magt.
    1. (overført): At træde tilbage fra en ledende position.

Eksempler

  1. Kongen abdicerede pga. pres fra folket.
    1. Formanden syntes, at det var klogest at abdicere, inden det gik helt galt.

Bøjning

Imperativ
abdicer
Infinitiv
abdicere
Præsens
abdicerer
Præteritum
abdicerede
Perfektum
har/er abdiceret

Synonymer

Afledte termer

Oversættelser

Kilder