abemenneske

Dansk

Orddeling

a•be•men•ne•ske

Substantiv

abemenneske intetkøn

1. (biologi) Individ tilhørende en uddød mellemform mellem abe og menneske.
2. Menneske, der, pga. af ydre fysiske træk har lighed med en abe.

Eksempler

1. abemennesker […] gik oprejst, men […] har tilbragt en stor del af tiden i træerne.
2. Han var et abemenneske at se på, med den abnormt kraftige behåring.

Etymologi

abe +‎ menneske

Udtale

• IPA:  [ˈεːb̥əˌmenəsg̊ə]

Bøjning

    Bøjning af „abemenneske“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abemenneske	abemennesket	abemennesker	abemenneskerne abemenneskene
genitiv	abemenneskes	abemenneskets	abemenneskers	abemenneskernes abemenneskenes

Synonymer

• homo erectus
• præmominid
• sinantropus

Oversættelser

Engelsk: apeman (en) Fransk: homme singe  (fr) hankøn, pithécanthrope  (fr) hankøn

Tysk: Affenmensch  (de) hankøn Svensk: apmänniska (sv)

Kilder

• "abemenneske" i Den Danske Ordbog
• Gyldendals synonymordbog, Gyldendal
• Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk