ablativ

Se også Ablativ

Dansk

Orddeling

ab•la•tiv

Etymologi

Fra latin (casus) ablavitus, afledt af ablatus (“‘fjernet’”), præteritum participium af auferre (“‘fjerne’”), af ældre abferre (“‘bortføre, fjerne’”), af ab (“‘fra, af’”) + ferre (“‘bære’”), heraf latin ablatio (“‘bortførelse’”), heraf dansk ablation (“‘erosion, vævsfjernelse’”).

Udtale

• IPA:  [ˈɑ̈b̥la̝ˌd̥͡siw/u̯ˀ]

Adjektiv

ablativ (intetkøn ablativt?, flertal ablative?)

1. Overskydende materiale på et rumfartøj med det formål at beskytte fartøjet ned gennem atmosfæren og evt. smelte under nedgangen.

Oversættelser

Engelsk: ablative (en)

Substantiv

ablativ fælleskøn

1. (lingvistik) Kasus for midler (redskab, måde) og udgangspunkt (sted, årsag); findes f.eks. i sanskrit, latin og finsk (uden pl.
   1. (lingvistik) Ordform i ovennævnte kasus

Eksempler

1. (lingvistik) Latin har bevaret fem kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ,

Bøjning

Bemærk at betydning 1 ikke bøjes i flertal.

    Bøjning af „ablativ“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ablativ	ablativen	ablativer	ablativerne
genitiv	ablativs	ablativens	ablativers	ablativernes

Beslægtede ord og fraser

• nominativ (nævnefald)
• akkusativ (genstandsfald)
• instrumentalis
• dativ (hensynsfald)
• genitiv (ejefald)
• lokativ
• vokativ
• oblik (afhængighedsfald)

Oversættelser

1. Kasus

Engelsk: ablative case (en) Fransk: ablatif (fr)

Polsk: ablatyw  (pl) hankøn Tysk: Ablativ  (de) hankøn

2. Ordform

Engelsk: ablative (en) Fransk: ablatif (fr)

Tysk: Ablativ  (de) hankøn

Se også

• fald
• kasus

Kilder

• "ablativ" i Retskrivningsordbogen
• "ablativ" i Den Danske Ordbog
• Dansk fremmedordbog, Gyldendal
• Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk

Udgående forbindelser

• Gyldendals Røde Ordbøger