Se også Ablativ

Dansk

Orddeling

ab•la•tiv

Etymologi

Fra latin (casus) ablavitus, afledt af ablatus (fjernet), præteritum participium af auferre (fjerne), af ældre abferre (bortføre, fjerne),[1] af ab (fra, af) + ferre (bære), heraf latin ablatio (bortførelse), heraf dansk ablation (erosion, vævsfjernelse).[2]

Udtale

  • IPA:  [ˈɑ̈b̥la̝ˌd̥͡siw/u̯ˀ]

Adjektiv

ablativ (intetkøn ablativt?, flertal ablative?)

  1. Overskydende materiale et rumfartøj med det formål at beskytte fartøjet ned gennem atmosfæren og evt. smelte under nedgangen.

Oversættelser

Substantiv

Wikipedia har en artikel om:

ablativ fælleskøn

  1. (lingvistik) Kasus for midler (redskab, måde) og udgangspunkt (sted, årsag); findes f.eks. i sanskrit, latin og finsk (uden pl.
    1. (lingvistik) Ordform i ovennævnte kasus

Eksempler

  1. (lingvistik) Latin har bevaret fem kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ,[3]

Bøjning

Bemærk at betydning 1 ikke bøjes i flertal.


Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

1. Kasus
2. Ordform

Se også

Kilder

Udgående forbindelser