Dansk

Substantiv

alminding fælleskøn

  1. Et stykke land, der ikke ejes af nogen og derfor kan bruges af alle.

Bøjning

Ental ubestemt
en alminding
Ental bestemt
almindingen
Flertal ubestemt
almindinger
Flertal bestemt
almindingerne

Etymologi

Fra gammeldansk almænding, fra oldnordisk almenningr. Grundbetydning "alle mænd".

Afledte termer

Oversættelser