ankomst

Dansk

Etymologi

Fra verbet ankomme (verbalsubstantiv).

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈankomst/, [ˈanˌkʰʌmˀsd̥]

Substantiv

ankomst fælleskøn

1. Det at ankomme til et sted.

Bøjning

Ental ubestemt en ankomst

Ental bestemt ankomsten

Flertal ubestemt ankomster

Flertal bestemt ankomsterne

Oversættelser

Engelsk: arrival (en) Fransk: arrivée  (fr) hunkøn Græsk: άφιξη  (el) hunkøn Islandsk: koma  (is) hunkøn Italiensk: arrivo  (it) hankøn

Nederlandsk: aankomst  (nl) Norsk bokmål: ankomst  (nb) hankøn Svensk: ankomst  (sv) fælleskøn Tysk: Ankunft  (de) hunkøn

Kilder

• "ankomst" i Den Danske Ordbog