Dansk

Etymologi

Fra verbet ankomme (verbalsubstantiv).

Udtale

  • IPA: (hjælp/ˈankomst/, [ˈanˌkʰʌmˀsd̥]

Substantiv

ankomst fælleskøn

  1. Det at ankomme til et sted.

Bøjning

Ental ubestemt
en ankomst
Ental bestemt
ankomsten
Flertal ubestemt
ankomster
Flertal bestemt
ankomsterne

Oversættelser

Kilder