koma
Dansk
Etymologi
Fra oldgræsk κῶμα (koma), “‘dyb søvn’”).
Substantiv
koma fælleskøn
Bøjning
koma fælleskøn (bestemt form komaen, bruges ikke i flertal)
Oversættelser
Kilder
Færøsk
Substantiv
koma f (flertal komur)
Bøjning
Bøjning | Ental | Flertal | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
Nominativ | koma | koman | komur | komurnar |
Akkusativ | komu | komuna | komur | komurnar |
Dativ | komu | komuni | komum | komunum |
Genitiv | komu | komunnar | koma | komanna |
Verbum
koma
Kilder
komai Føroysk orðabók