komme

Dansk

Etymologi

Substantiv

Afledt af verbet og fra gammeldansk komæ.

Verbum

Fra oldnordisk koma. Se også oldengelsk cuman.

Substantiv

komme intetkøn

1. Betegnelsen for noget der indtræffer.

Bøjning

    Bøjning af „komme“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	komme	kommet	-	-
genitiv	kommes	kommets	-	-

Afledte termer

• forårets komme
• Guds Riges komme

Oversættelser

Fransk: arrivée (fr) hunkøn

Verbum

komme

1. Bevæge sig i hen imod en anden person.
   • Kan du lige komme forbi for at snakke om Verdens tilstand?
2. At få et nyt opholdssted.
   • Hugos fra kom på plejehjem.
3. Besøge regelmæssigt.
   • Katrine kom regelmæssigt på sit stamværtshus.
4. En del af et opskrift.
   • Man kommer lidt mælk i pulveret og om lidt står der en dejlig kage på bordet.
5. At tilføje til en oplistning.
   • Hugos fars plejehjem blev lukket, og der kom tre til i egnen.
6. (overført) Opnår seksuel udløsning.

Afledte termer

• ankomme

Oversættelser

Fransk: arriver (fr) hankøn

Kilder

• “komme” i Ordbog over det danske Sprog
• "komme" i Den Danske Ordbog