bjerg

bjerg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk bjarg, berg, fra urindoeuropæisk bʰerǵʰ- (fort).

Udtale

• IPA: (hjælp) /bjɛrv/, [b̥jæɐ̯ˀw]
• Homofon: bjærg

Substantiv

bjerg intetkøn

1. En stor bakke dvs. en stor mængde jord eller klippe, der hæver sig over de tilstødende landområder.

Bøjning

    Bøjning af „bjerg“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	bjerg	bjerget	bjerge	bjergene
genitiv	bjergs	bjergets	bjerges	bjergenes

Beslægtede ord og fraser

Ord afledt af "bjerg"

bjergand fælleskøn bjergart fælleskøn bjergbane fælleskøn bjergbestiger fælleskøn bjergbestigning fælleskøn bjergfyr fælleskøn bjergkam fælleskøn bjergkrystal fælleskøn,intetkøn bjergkæde fælleskøn bjergland intetkøn bjergmassiv intetkøn bjergrig bjergtage bjergtagen bjergtaget bjergtinde intetkøn bjergtop intetkøn bjergværk intetkøn brudbjerg intetkøn foldebjerg intetkøn forbjerg intetkøn isbjerg intetkøn kødbjerg intetkøn taffelbjerg intetkøn venusbjerg intetkøn vinbjerg intetkøn Bloksbjerg Bulbjerg Esbjerg Spodsbjerg

Oversættelser

Engelsk: mountain  (en) Esperanto: monto (eo) Finsk: vuori  (fi) Fransk: montagne  (fr) hunkøn Græsk: βουνό  (el), όρος  (el) Italiensk: monte  (it) hankøn Japansk: 山  (ja) (やま, yama) Kinesisk: 山  (zh) (shān) Kurdisk: çiya (ku) hankøn Nederlandsk: berg  (nl) hankøn

Polsk: góra (pl) hunkøn Portugisisk: montanha  (pt) hunkøn Slovakisk: hora (sk) hunkøn Spansk: montaña  (es) hunkøn Svensk: berg  (sv) intetkøn Tjekkisk: hora (cs) hunkøn Tyrkisk: dağ  (tr) Tysk: Berg  (de) hankøn Walisisk: mynydd  (cy) hankøn

Verbum

bjerg

1. Imperative form af bjerge.

Kilder

• "bjerg" i Den Danske Ordbog