hora

Latin

Substantiv

hōra f (genitiv hōrae) første deklination

1. time
2. tid
3. årstid

Bøjning

Deklination af hōra

	bøjning af hōra
feminimum	ental	flertal
nominativ	hōra	hōrae
akkusativ	hōram	hōrās
dativ	hōrae	hōrīs
genitiv	hōrae	hōrārum
ablativ	hōrā	hōrīs
vokativ	hōra	hōrae

Portugisisk

Etymologi

Fra latin hora.

Udtale

• IPA:  /ˈɔrɐ/

Substantiv

hora f (flertal horas)

1. (tid) time

Slovakisk

Udtale

• IPA:  /ˈɦɔra/

Substantiv

hora hunkøn

1. (geografi) bjerg

Bøjning

Bøjning af hora

Kasus	Ental	Flertal
Nominativ	hora	hory
Genitiv	hôr	hor
Dativ	hore	horám
Akkusativ	horu	hory
Lokativ	hore	horách
Instrumentalis	horou	horami

Kilder

„hora“ i Jazykovedný ústav Ľ. Štúra

Spansk

Etymologi

Fra latin hora.

Udtale

• IPA:  /ˈora/

Substantiv

hora f (flertal horas)

1. (tid) time

Tjekkisk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /ˈɦɔra/

Substantiv

hora hunkøn

1. (geografi) bjerg

Bøjning

Bøjning af hora

Kasus	Ental	Flertal
Nominativ	hora	hory
Genitiv	hory	hor
Dativ	horě	horám
Akkusativ	horu	hory
Vokativ	horo	hory
Lokativ	horě	horách
Instrumentalis	horou	horami

Kilder

„hora“ i Internetová jazyková příručka

Svensk

Etymologi

Fra oldnordisk hóra.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /˘hoːra/

Substantiv

hora fælleskøn

1. hore

Bøjning

Bøjning af hora	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	hora	horan	horor	hororna
Genitiv	horas	horans	horors	horornas

Verbum

1. hore