Dansk

Etymologi

blæse +‎ vejr

Substantiv

blæsevejr intetkøn

  1. En vejrtype, hvor det blæser med en vis styrke.

Bøjning

blæsevejr intetkøn (bestemt form blæsevejret, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

Kilder