blond
Dansk
Etymologi
- Afledt af oldfransk blont, af frankisk *blund (“‘en farve mellem gyldent og lysebrunt’”), af urgermansk *blundaz, af urindoeuropæisk *bʰlendʰ-.
Udtale
Adjektiv
blond (blond(t), blonde)
- som har en farve fra lys gul til lys brun
- som er lyshåret
- som tilhører den nordiske type med lyst hår og blå øjne
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "blond" i Den Danske Ordbog
Engelsk
Etymologi
Udtale
Adjektiv
blond (komparativ more blond, superlativ most blond)
Substantiv
blond
Kilder
Fransk
Udtale
Adjektiv
blond hankøn
Substantiv
blond
Svensk
Etymologi
Udtale
Adjektiv
blond
Bøjning
Ubestemt | Bestemt | Flertal | |||
---|---|---|---|---|---|
Fælleskøn | Intetkøn | Hankøn | Anden | ||
Positiv | blond | blont | blonde | blonda | blonda |
Komparitiv | blondare | ||||
Superlativ | attributivt | blondaste | |||
prædikativt | blondast |
Kilder
Tysk
Etymologi
Udtale
Adjektiv
positiv | komparativ | superlativ | ||
---|---|---|---|---|
blond | blonder | am blondesten |
blond